En herlig sommerdag med temperaturer mellem 20 og 26 grader ender brat sent tirsdag eftermiddag.
Først med regn eller byger i Jylland og Fyn, som i løbet af aftenen efterhånden spreder sig til Sjælland. Stedvis kan der være kraftige byger og med torden især vest for Storebælt, melder Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).




























