Vi beder overborgmester Frank Jensen (S) om at udpege den sjældne plante brændeskærm, da vi trasker gennem vildnisset på Amager Fælled. Den og andre sjældne plante- og dyrearter er ifølge kritikere af planerne om et boligbyggeri på fælleden en vigtig årsag til, at den vilde natur efter deres opfattelse skal have lov at ligge urørt hen.
En hvid skærmplante anes mellem de grønne græsser, men Frank Jensen afviser straks, at det er en brændeskærm. Han nulrer blomsterhovedet med fingrene.


























