Omsider er der hjælp på vej til de mange boligløse studerende i København. Teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (Enhedslisten) har bedt sin forvaltning åbne op for, at der kan bygges midlertidige ungdomsboligprojekter i de områder af byen, hvor der ikke foreløbig er en plan for byudviklingen.
Derfor kan unge københavnere snart få mulighed for at flytte ind i en containerlejlighed på for eksempel Refshaleøen, der er blandt såkaldte perspektivområder, hvor midlertidige boliger må opføres.




























