En 24-årig mand fra Karlslunde er blevet sigtet for at være i besiddelse af et skydevåben og for at udsætte andres liv for fare ved et skyderi søndag aften i Solrød Center i Solrød Strand ved København.
Den unge mand fremstilles mandag eftermiddag i grundlovsforhør i Retten i Roskilde, oplyser kommunikationsmedarbejder Martin Bjerregaard, Midt- og Vestsjællands Politi.




























