To af de tiltalte i en stor bestikkelsessag har forsøgt at vippe en dommer i Retten i Glostrup af pinden med en påstand om, at hun er inhabil.
Men dommeren har nægtet at vige sit sæde. Der er ikke »omstændigheder, som er egnede til at rejse tvivl om min fuldstændige upartiskhed«, har Nanna Blach skrevet i en kendelse. Og Østre Landsret har bakket hende op.




























