Grævling, hjejle, regnspove og stor skallesluger skal fortsat slippe for at blive efterstræbt af jægere. Faktisk skal der i denne omgang kun indføres jagttid på én ny art, sølvmågen.
Sådan lyder indstillingen fra Vildtforvaltningsrådet til miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V). Da rådet, der er sammensat af repræsentanter for en række organisationer fra jægere og landmænd til Dansk Ornitologisk Forening (DOF), for godt et år siden tog fat på sin indstilling til en revision af jagtloven, var det ud fra en stribe modsatrettede ønsker:


























