En ældre mand er død i weekenden, efter at han forleden formentlig blev ramt af en bil i Brædstrup, oplyser politiet til Horsens Folkeblad mandag.
Det var i onsdags, at han kort efter klokken ni blev fundet i en grøftekant nær Hotel Pejsegården på Silkeborgvej. Han havde skader, der muligvis var opstået ved en påkørsel.




























