»Hvor er han sød«, sagde Fruen henne fra sofaen, da Viborgs lidt kejtede konservative borgmester stod i fjernsynet og virkede helt rørt over alle de stemmer, han havde fået.
Så faldt Fruen i søvn, og den søde borgmester – Torsten Nielsen, hed han – blev sat fra bestillingen af den taktisk mere udspekulerede håndboldtræner Ulrik Wilbek, som hele valgaftenen havde ligget på lur bag en stuepalme for at sikre Venstre borgmesterposten.



























