De nordsjællandske pendlere kender formentlig alt til forsinkelserne på Kystbanen.
Det har Folketingets partier efterhånden også måttet erkende, og derfor vil de lave store ændringer i, hvordan regionaltogene på Kystbanen fremover skal drives. Det fremgår af dagens store transportaftale, som er indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti og det Radikale Venstre.


























