»Jeg bad om at komme på toilettet for at skylle blodet af mit ansigt. Da jeg kom tilbage, kom en dansk soldat. Han tog latex-handsker på og stak en finger op bag i mig«.
Så kunne den 57-årige irakiske gymnasielærer ikke fortsætte sin vidneforklaring i Østre Landsret. Han skjulte sit ansigt i hænderne og måtte tørre tårer væk ved tankerne om den behandling, som tydeligt blev oplevet som særdeles ydmygende.


























