En 30-årig mand blev fredag aften fundet dræbt ud for Randers Regnskov.
Det oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Den døde mand, der er fra Randers, blev fundet klokken 23.29 på Tørvebryggen 1 af en forbipasserende.
Da politi og ambulance kort efter nåede frem, blev det konstateret, at manden var dræbt.
De pårørende er underrettet.
Østjyllands Politi efterforsker nu sagen for at klarlægge, hvad der er sket, fremgår det af pressemeddelelsen.
Derudover vil politiet lørdag formiddag ikke oplyse noget om sagen.
Ifølge kommunikationsrådgiver Jakob Christiansen har politiet dog ikke fået meldinger om uro i området fredag aften.
ritzau




























