Lyt til artiklen
Det var sært at pakke sin lille madpakke i tirsdags. Efter flere dage i badekåbe og skæv døgnrytme ryger man ud i en dødboldsituation, hvor man 1) prøver at huske sit password og overbevise sig selv om, at det der arbejde nu også er så vigtigt 2) mens man optræner sine færdigheder i at bruge rejsekort og selv tage tøj på.
Hvad betyder det så for os mennesker, at vi har koloniseret og skambrugt endnu en laverestående dyreart? Men er der også noget trygt ved at have den lille pose i tasken. En garanti for fast skema, normalitet og et vist mådehold. For selv om jeg har sort bælte i buffet, spiser jeg automatisk spiser mindre med madpakken. Måske fordi den er så trist.
