Torsdag morgen cyklede 11-årige Niclas Jensen fra hjemmet i Birgittelyst ved Viborg for at tage til Hald Ege Skole.
Men han kom aldrig i skole, og torsdag aften slog politiet alarm.
Ved 21-tiden oplyser politiet dog, at hans cykel og skoletaske er fundet i nærheden af skolen. Han er også selv set i området.
»Et vidne henvender sig til ham og spørger, om han ikke er Niclas. Men det benægter han«, fortæller vagtchef Jens Claumarch.
Da politiet viser vidnet et billede af Niclas, er der ingen tvivl om, at det var den 11-årige, som vidnet var stødt på.
»Så vi er fortrøstningsfulde og mener, at han stadig er i området«, siger Jens Claumarch.
Den 11-årige dreng er omkring 150 centimeter høj, almindelig af bygning og mørk i huden.
Han er iført en lyseblå vinterjakke med mørkeblå skuldre og hætte og grønne joggingbukser.
ritzau
fortsæt med at læse




























