Fire psykisk handicappede, der er under værgemål, skal ikke have lov til at stemme ved folketingsvalg.
Det slår Højesteret fast i en dom.
Tre mænd og en kvinde med psykiske handicap havde lagt sag an mod staten, fordi de ikke må stemme ved folketingsvalg, fordi de har en værge til at varetage deres økonomiske sager.
Dermed er de i retlig forstand umyndiggjort, og det følger af Grundloven, at umyndiggjorte personer mister stemmeretten.
Torsdagens dom er en stadfæstelse af dommen i Østre Landsret, som også kom frem til, at det er i orden, at umyndiggjorte handicappede ikke må stemme ved folketingsvalg.
Prøvesag for 2000 andre
Højesteret vurderer i sin afgørelse, at det ikke er i strid med hverken Grundloven, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention eller FN's Handicapkonvention, at de fire personer blev nægtet adgang til at stemme ved folketingsvalget i 2015.
Dommen har været ventet med spænding, fordi det er en slags prøvesag for de omkring 2000 personer i Danmark, der har fået frataget stemmeretten på grund af et værgemål.
Havde de fire fået medhold, ville det formentlig have haft betydning også for de øvrige stemmeløse.
De cirka 2000 danskere, der med dommen fortsat er stemmeløse ved folketingsvalg, må dog gerne stemme til kommunalvalg, regionsrådsvalg og ved valg til Europa-Parlamentet.
Det blev muligt med en lovændring i 2016.
ritzau
fortsæt med at læse
