En person ramt af skud i Taastrup

Lyt til artiklen

En person er søndag aften ramt af skud i Taastrup. Vedkommende er uden for livsfare. Det oplyser Københavns Vestegns Politi til Ekstra Bladet.

Ifølge avisen er personen blevet ramt på Høje Taastrup Vej.

På billeder fra avisen kan man se to skudhuller i en Netto-forretning. Det er ikke umiddelbart klart, om skuddene har været tiltænkt en person inde i forretningen, da der bag skudhullerne står paller med øl og sodavand.

Politiet har afspærret butikken, mens der arbejdes på stedet. Desuden eftersøges en sølvgrå Ford Mondeo.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her