Spar-ejere fyrer direktør - tidligere DSB-chef tager over

Per Thau stopper som direktør i Dagrofa.
Per Thau stopper som direktør i Dagrofa.
Lyt til artiklen

Virksomheden Dagrofa, der blandt andet står bag butikskæderne Menu og Spar, har afskediget selskabets direktør, Per Thau. Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Umiddelbart er der ikke ansat en afløser for den fyrede direktør. I stedet bliver det bestyrelsesformand Jesper Lok, der tidligere har været direktør i DSB mellem 2012 og 2014, der overtager ledelsen.

I pressemeddelelsen fra virksomheden giver den ene af hovedejerne i Dagrofa udtryk for utilfredshed med de økonomiske præstationer.

KFI Erhvervsdrivende Fonds formand, Bo Rygaard, siger i pressemeddelelsen:

»Rentabiliteten skal forbedres med fokus på at forsyne Danmarks førende fødevaremarkeder med gode produkter og attraktive butikker«.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her