Yngre mand kræves fængslet for at skyde 24-årig i brystet

Lyt til artiklen

Københavns Vestegns Politi har anholdt en 23-årig mand i forbindelse med en skudepisode onsdag aften.

Her blev en 24-årig mand ramt af et skud i brystet ved Taastrupgaardsvej i Taastrup. Han er siden blevet opereret og er nu uden for livsfare.

Den anholdte i sagen fremstilles torsdag eftermiddag i grundlovsforhør ved Retten i Glostrup med krav om varetægtsfængsling.

»Vi formoder, at han har noget med skyderiet at gøre«, siger efterforsker Søren Enevoldsen.

Inden grundlovsforhøret ønsker han ikke at komme med uddybende kommentarer. Dog understreger han, at intet tyder på, at skyderiet er banderelateret.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her