21-årig rammer vejtræ og bliver dræbt

Lyt til artiklen

En 21-årig mand mistede til aften livet, da han kørte ind i et træ ved Gl. Århusvej nord for Horsens.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi.

Ulykken skete i en blød kurve, og da bilen ramte træet brød den i brand.

»En bilinspektør er tilkaldt for at undersøge ulykken nærmere, men umiddelbart kan det skyldes vejrliget. Det sner, og der er glat flere steder i kredsen«, siger vagtchef Halfdan Kramer.

De pårørende til den 21-årige er blevet underrettet om ulykken.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her