Slutter i dag: Få Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

To piger indlagt på intensiv efter muligt indtag af MDMA

Lyt til artiklen

To piger på 15 og 16 år er lørdag morgen blevet indlagt på intensiv afdeling på sygehuset i Esbjerg efter formentlig at have indtaget stoffet MDMA eller et lignende stof.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

De to blev indlagt fra Fanø og har formentlig været til fest enten på Fanø eller i Esbjerg-området fredag aften. Der kan derfor være andre unge, der også har taget stoffet, frygter politiet.

Natten til torsdag døde en 15-årig dreng fra Haslev efter en MDMA-forgiftning.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her