Køreledning og uheld gav trafikale morgenproblemer mandag

Lyt til artiklen

Et trafikuheld syd for Aarhus og en nedfalden køreledning på den sydlige togstrækning ind mod København har mandag morgen givet trafikale problemer.

I København måtte der indsættes togbusser på den travle strækning mellem Vallensbæk Station og Åmarken Station.

»Det skyldes en nedrevet køreledning mellem Brøndby Strand Station og Avedøre Station«.

Jens Villemoes, der dagligt bruger strækningen, fortæller, at der omkring klokken halv ti fortsat står flere hundrede mennesker på Vallensbæk Station og venter.

Folk forlader stationen

Mange er begyndt at forlade stationen og trække mod bybusser ved en hovedvej nær stationen.

I det jyske betød en trafikulykke på den store motorvej E45 ifølge Århus Stiftstidende, at der i en periode var en ti kilometer lang kø ind mod byen.

Ulykken skete mellem afkørsel 54 ved Ejer Bavnehøj og afkørsel 53 ved Skanderborg.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her