37-årig mand sigtet for drabsforsøg på familiemedlem

Lyt til artiklen

En 37-årig mand er fredag blevet anholdt og sigtet for drabsforsøg på et mandligt familiemedlem på 63 år.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.

Den 63-årige er ifølge politiet blevet stukket flere gange med en kniv af den 37-årige.

Politiet modtog klokken 15.05 anmeldelsen om det formodede drabsforsøg, der fandt sted i en lejlighed på Karrebækvej i Næstved.

Offerets tilstand er stabil. Han er indlagt og under fortsat behandling.

Lørdag fremstilles den anholdte i et grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her