Uheld i sneen stopper for trafik på sjællandsk motorvej

Lyt til artiklen

Uheld på grund af snevejret har tirsdag også lukket Sydmotorvejen ved Vordingborg.

Her er der spærret for trafik i nordgående retning mellem afkørsler til Vordingborg og Udby, oplyser Vejdirektoratet ved 13-tiden.

Tidligere tirsdag var der store problemer på Sønderjyske Motorvej, som blev lukket på grund af et uheld med hele 23 involverede biler. Ligeledes har Frederikshavnmotorvejen tidligere tirsdag været præget af uheld.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her