En ung mand i Næstved blev torsdag aften anholdt af Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi.
Han er sigtet for omfattende salg af narkotika - blandt andet via Facebook.
Det oplyser Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.
Den unge mand medvirkede torsdag aften i et tv-udsendelse på TV2 om salg af euforiserende stoffer på sociale medier.
»Vi er meget tilfredse med gårsdagens anholdelse, der foregik som følge af en årvågen betjents gode hukommelse.
Vi har stort fokus på alle former for salg af narko til unge, da vi har erfaring med, hvor alvorlige konsekvenser narkoindtagelse kan have for den unge, siger politiinspektør Kim Kliver i pressemeddelelsen.
Mandet fremstilles senere fredag i grundlovsforhør ved Retten i Næstved.
ritzau



























