Hvordan kan det være en trussel mod retssikkerheden, at politiet får adgang til genetiske oplysninger i Nationalt Genom Center?
»Det kan være en trussel, fordi Folketinget er ved at køre et lovforslag igennem, hvor man ikke har diskuteret, hvem der på sigt kan få adgang til de genetiske oplysninger. Det kan være en god idé at give et efterforskningsredskab til politiet. Men man vedtager noget, hvor man ikke gør sig klar, hvad det kan ende med. Det svarer til, at politikerne lovgiver i blinde, eller til at køre bil med bind for øjnene«.




























