Hver syvende kommune tager højde for børns modersmål, når de fordeler børnene i institutionerne. Det viser en ny rundspørge fra fagforbundet FOA, hvor 68 ud af 98 kommuner har svaret. Men det er en god idé at blande børnene, mener forskningschef på VIA University College, Andreas Rasch-Christensen:
»I legene bliver børnene udfordret, fordi de leger med nogen, som de ellers ikke ville lege med, og det er oplagt, fordi man udvikler sig sprogligt, men også socialt ved indimellem at være sammen med nogen, der er anderledes end sig selv«.



























