Et færdselsuheld ved Skærbæk spærrer lørdag eftermiddag rute 11 i Sønderjylland.
Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på det sociale medie Twitter.
Vejen er spærret mellem Bredebro og Døstrup.
Politiet oplyser til TV2, at uheldet formentlig er meget alvorligt. Derfor spærres vejen i længere tid.
På Twitter opfordrer politiet bilister til at tage hensyn.
»Giv plads til redningskøretøjer. Vejen forventes spærret i længere tid, så find alternativ rute, skriver politiet.
ritzau




























