Patienter evakueres efter brand på Hillerød Sygehus

Lyt til artiklen

Flere dele af Nordsjællands Hospital i Hillerød er tirsdag aften blevet evakueret, efter at der tidligere på aftenen udbrød brand i en bygning på hospitalet.

Det oplyser Nordsjællands Politi til Ritzau.

»30 personer er blevet evakueret til andre afdelinger på hospitalet eller til evakueringsbusser«, siger vagtchef Henrik Alstrup.

Hvilke afdelinger, der er tale om, kan politiet endnu ikke oplyse.

Branden er tilsyneladende opstået i kælderen under bygning otte på sygehuset.

»Branden er slukket nu, men der er fortsat en voldsom røgudvikling. Vi venter derfor også på at kunne sende vores teknikere derned«, siger vagtchefen.

Årsagen til branden er derfor endnu ikke kendt.

Ifølge Nordsjællands Hospital blev branden opdaget klokken 20.24.

ritzau

Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her