Nyhedsveteran og tidligere DR-journalist Rolf Jonshøj er død

Lyt til artiklen

Den tidligere tv- og radiojournalist Rolf Jonshøj er afgået ved døden. Det skete onsdag.

Det bekræfter hans kone over for Ekstra Bladet. Hun ønsker ikke at kommentere dødsfaldet yderligere.

Jonshøj, der blev 74 år, lavede fjernsyn og arbejdede for TV Avisen fra 1976.

Som journalist var han med til at udvikle nyhedsproduktion på video, han blev dronningemedarbejder og tv-kommentator.

Det fremgår af et fødselsdagsportræt, som Berlingske skrev, da Jonshøj for fire år siden rundede 70 år.

Dækkede EU

Efterfølgende blev han udsendt til Stockholm og siden hen til EU-højborgen Bruxelles som korrespondent.

Her blev jagten på Olof Palmes drabsmand afløst af EF's transformation til EU og Maastricht-traktaten.

Da han vendte hjem til Danmark i 1992, lagde han ikke det europapolitiske bag sig.

Her blev han ansat som politisk medarbejder og koordinator på udsendelser om EU. Senere rejste han de europæiske lande rundt med magasinet 'På sporet af Europa', der blev sendt på DR2.

Senere beskæftigede han sig mest med radio, til han gik på pension i 2012.

Når nyhedsveteranen ikke arbejdede med journalistiske fortællinger, interesserede han sig blandt andet for sejlsport.

ritzau

Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her