Politiet efterforsker skyderi i Høje-Taastrup

Lyt til artiklen

Politiet efterforsker onsdag aften skud, der er afgivet mod en bil på Helgehøj Allé i Høje Taastrup. Det oplyser Københavns Vestegns Politi på Twitter.

»Vi har ingen meldinger om tilskadekomne«, skriver politiet videre.

Omkring klokken 23 onsdag aften pågår efterforskningen af skudepisoden fortsat.

Derudover ønsker politiet ikke at oplyse yderligere.

Ifølge Ekstra Bladet har politiet arbejdet i området siden klokken 21.45.

Til Ekstra Bladet fortæller vagtchef Brian Munch, at politiet 'er i gang' ved Skats bygninger, der ligger på Helgehøjs Allé.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her