Torsdag eftermiddag var der demonstration i Rigsdagsgården ved Christiansborg, hvor mere eller mindre tildækkede mænd og kvinder i alle aldre troppede op for at vise deres utilfredshed med Folketingets beslutning om et forbud mod niqab og burka.
Blandt de mange farvede tørklæder og filmende iPhones talte store skilte med sorte og røde bogstaver: 'Tildækningsforbud = undertrykkelse & hyklerisk', 'stop med at genere muslimer' og 'fingrene væk fra min niqab'.


























