Først troede jeg, det var varmen, der spillede mig et puds, da jeg læste, at blebørn af anden festlig oprindelse nu skal til at lære om demokratiske værdier i vuggestuen, hvis de bor i såkaldt udsatte boligområder.
Men det var ikke varmen, for efter at jeg havde taget et koldt brusebad, stod der stadig det samme i avisen: Børn, som ikke er tilmeldt vuggestue eller dagpleje, når de fylder 1 år, skal fremover indgå i »et obligatorisk læringstilbud«, hvor de udvikler deres danske sprog og introduceres for »danske traditioner og højtider i forbindelse med f. eks. jul, påske, grundlovsdag, fødselsdage og fastelavn samt demokratiske normer og værdier«.



























