Yngre mand drukner i sø på Fyn

Lyt til artiklen

En yngre mand er fredag aften druknet i Davinde Sø i det sydøstlige Odense.

Det oplyser Fyns Politi, der fik alarmen klokken 18.36.

»Da vi når frem er han bjærget, og beredskabet prøver i lang tid at genoplive ham, men forgæves, siger vagtchef Lars Thede.

Ved 20.30-tiden kan han ikke oplyse nærmere om omstændighederne ved ulykken eller om den unge mand.

Det er ikke første gang, at nogen har mistet livet ved en drukneulykke i Davinde Sø, skriver TV2 Fyn på sin hjemmeside.

I 2006 mistede en syvårige pige livet i søen.

Efter ulykken i 2006 blev der sat bøjer op i søen, så de badene kan se, hvor vandet pludselig bliver meget dybt, skriver TV2 Fyn.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her