Tilbud: Få digital adgang og avisen leveret i weekenden for 199 kr./md.

31-årig stukket ned på åben gade i Sakskøbing

Lyt til artiklen

En 31-årig mand er tirsdag eftermiddag blevet stukket ned på Nykøbingvej i Sakskøbing.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, der fik anmeldelsen om knivstikkeriet klokken 15.46.

»Han får tre dybe stik, og i hvert fald det ene er i ryggen«, fortæller vagtchef Jan Nielsen.

Offeret er fløjet med helikopter til Rigshospitalet, men vagtchefen kan ved 18-tiden ikke oplyse noget om hans tilstand.

I forbindelse med knivstikkeriet leder politiet blandt andet med hunde efter en 21-årig mand, som man mener førte kniven.

Politiet kender ikke motivet til det blodige overfald.

»Men de foreløbige undersøgelser tyder på, at der ligger noget familiært bag«, siger vagtchefen.

ritzau

PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her