Forsvundet 12-årig pige er fundet i god behold

Lyt til artiklen

En 12-årig pige fra Skjern i Vestjylland, som har været forsvundet siden fredag morgen, er blevet fundet i god behold.

»Louise fra Skjern er hjemme i god behold. Vi takker for de mange henvendelser«, skriver Midt- og Vestjyllands Politi på Twitter.

Politiet havde efterlyst pigen, som sidst blev set af familien fredag morgen, da hun skulle i skole.

Der var ingen mistanke om en forbrydelse, for det var der ingen indikationer om, har politiet tidligere oplyst.

Den unge pige var blevet set i toget på vej til København. Mens andre havde meldt til politiet at have set hende i et indkøbscenter i Aalborg.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her