En personbil er tidligt onsdag morgen kørt op bag i en lastbil på Ishøj Stationsvej.
Flere personer formodes at være kommet til skade, oplyser Københavns Vestegns Politi.
»De første meldinger går på, at flere personer, som har været til stede i personbilen, er kommet til skade«, siger vagtchef Torben Wittendorff og tilføjer:
»Men vi er først lige landet derude, så jeg kan endnu ikke sige noget om, hvor alvorligt det er«.
Ishøj Stationsvej er spærret i østgående retning fra Taastrup Valbyvej, mens politi og redning arbejder på stedet.
ritzau




























