Overblik: Her er Opdragelsespanelets anbefalinger

Et såkaldt Opdragelsespanel har afleveret 13 perspektiver og 10 handlingsplaner til børne- og socialminister Mai Mercado (K). (Arkivfoto) Sara Galbiati/POLFOTO
Et såkaldt Opdragelsespanel har afleveret 13 perspektiver og 10 handlingsplaner til børne- og socialminister Mai Mercado (K). (Arkivfoto) Sara Galbiati/POLFOTO
Lyt til artiklen

Opdragelsespanelet har torsdag afleveret 13 såkaldte perspektiver og 10 handlingsplaner til børne- og socialminister Mai Mercado (K).

I begyndelsen af året lancerede ministeren 'Opdragelsesdebatten', som skal få danskerne til at debattere og reflektere over, hvordan de opdrager børn.

Her er panelets perspektiver og handlingsforslag:

Hverdagen og det moderne forældreansvar.

Perspektiv 1: Børn skal have lov til at blive til nogen, før de behøver at blive til noget.

Perspektiv 2: Forældre har brug for større fleksibilitet i hverdagen.

Perspektiv 3: Voksenansvaret er delt.

Handlingsforslag 1: Dannelseseftersyn af dagtilbud og skoler.

Handlingsforslag 2: Der skal føres en mere progressiv familiepolitik.

Handlingsforslag 3: Styrket fokus på de fagprofessionelles rolle i forhold til opdragelse og forældresamarbejde både på grunduddannelserne og i regi af efter- og videreuddannelse.

Inddragelse og ansvar.

Perspektiv 4: At forpligte børn på de nære fællesskaber er en central del af karakterdannelsen.

Perspektiv 5: Børn skal ikke forfremmes til voksne.

Perspektiv 6: Der er brug for en større rummelighed, når børn gør modstand.

Handlingsforslag 4: Styrket rådgivning og vejledning om opdragelse.

Handlingsforslag 5: Forældre skal have nemmere adgang til konkret viden.

Individet i fællesskabet.

Perspektiv 7: Forældre har primært ansvar for at opfylde barnets helt basale behov.

Perspektiv 8: Forældre har også ansvar for, at børnene er parate til at indgå i fællesskabet.

Perspektiv 9: Forældre har også et ansvar for børnenes dannelse.

Handlingsforslag 6: Obligatorisk forventningsafstemning mellem dagtilbud/skole og hjem.

Handlingsforslag 7: Obligatorisk børnehave-hjemsamtale.

Handlingsforslag 8: Viden om og metoder til inddragelse af forældre til at forme værdierne i dagtilbud og skoler.

Digitale medier.

Perspektiv 10: Det er vigtigt, at forældre engagerer sig i deres børns digitale verden.

Perspektiv 11: Forældre skal have mere fokus på indholdet.

Perspektiv 12: Det handler især om gode digitale vaner.

Perspektiv 13: Der er behov for mere viden og større samfundsfokus.

Handlingsforslag 9: Styrket forskning samt indsamling og formidling af viden om digitale medier.

Handlingsforslag 10: Ekspertråd om digitale medier.

Kilde: Børne- og Socialministeriet.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her