Københavns Politi har tirsdag anholdt fire mænd for et skyderi i Husum i sidste uge, hvor tre unge mænd blev ramt.
Det oplyser politiinspektør Torben Svarrer.
Ved skyderiet blev tre mænd på 19, 21 og 22 år ramt. Efter skyderiet blev de bragt på hospitalet, men de har ikke været i livsfare.
De fire sigtes for drabsforsøg, og en dommer i Retten i Frederiksberg skal onsdag tage stilling til, om de skal varetægtsfængsles.
En femte anholdt
Ved anholdelsesaktionen tirsdag har politiet også anholdt en femte mand. Han er 18 år og sigtes for besiddelse af cirka 13 kilo hash.
Der har den seneste tid været flere skyderier i Husum og Rødovre Politiet har tidligere oplyst, at man mener, at der en konflikt mellem to grupper.
Den skyldes muligvis, at der er blevet stjålet et stort parti hash. Solgt på gadeplan har den angiveligt stjålne hash en værdi af cirka fem millioner kroner.
ritzau




























