I disse dage har der være crémant-distortion på landets gymnasier og HF. Forældre, venner og gudfædre har slået sig ned på gangene og hærget kantineområderne med stofduge, langstiklede roser, øreringe, kindkys og bobler i lange baner.
Personligt holdt jeg mig heller ikke tilbage i mandags på Sankt Annæ Gymnasium i Valby, hvor jeg helgenkårede min smukke datter med studenterhue. Inklusive det obligatoriske foto på Facebook, der udløste 478 likes. Ikke at jeg går op i den slags, men tak alligevel.




























