Hvad mener Etisk Råd om rituel omskæring af drenge?
»Vi var enige om en ting: debatten fortjener at blive ført på en pænere måde. Gemytterne har været rigtig meget oppe at køre, både for og imod. Der var et stort flertal imod et forbud og et mindretal på to ud af 17 for, at det skal forbydes. Så er der nogle af os, der mener, at det er etisk uforsvarligt, men at det alligevel ikke skal forbydes. Et hovedargument er, at et forbud kan være uhensigtsmæssigt, som man har diskuteret det med hash. For det skaber en illegal økonomi. Så ud fra en konsekvens-etisk betragtning ville detvære rigtigt at forbyde det, men bivirkningerne ville overskygge virkningerne. Da aborten blev lovliggjort, var det meget langt fremme i argumentationen, at aborter fandt sted alligevel, og at de blev udført hjemme på køkkenbordet og under dårlige forhold, som kvinder kunne dø af«.



























