»Tog de mit bryst?« spørger jeg sygeplejersken inde fra morfinens tunge døs.
Svaret er et klart: »Ja«. Hun dufter af rejer, og selv om jeg stadig er omtåget efter operationen samme dag, gennemskuer jeg alligevel, at jeg har forstyrret hende midt i maden, som jeg fejlagtigt tror er hendes natmad.




























