Nøgne butiksfacader og tomme lokaler ses overalt i landet, men nogle kommuner er væsentligt hårdere ramt end andre. Enkelte har endda formået at have en tilvækst af forretninger trods danskernes stadig større købelyst på nettet.
Dansk Erhverv har med tal fra Danmarks Statistik analyseret sig frem til, at der mellem 2008 og 2016 har været et nettotab af 3.034 fysiske butikker i landet. Dermed er en tiendedel af forretningerne forsvundet fra gader og torve i perioden.



























