Omtrent 50 nye jobs vil fra i næste uge begynde at blive slået op under Skatteforvaltningen.
Det sker i erkendelse af, at Danmark får behov for et stort antal ekstra toldere og folk til en række andre funktioner, hvis briterne ender med at forlade EU til næste år uden en aftale om det fremtidige forhold med unionen. Dermed vil tusindvis af britiske varer pludselig skulle fortoldes på deres vej ind i Danmark.




























