Kammeradvokaten vurderer, at der ikke er belæg for at ophæve statens indgåede kontrakter med it-selskabet Atea, der i juni blev dømt for bestikkelse.
Det oplyser innovationsminister Sophie Løhde (V) i en mail.
Kammeradvokaten er ligeledes kommet frem til, at man ikke kan udelukke Atea for kommende udbud.
Løhde oplyser dog i mailen, at hun gerne havde set, at de nuværende kontrakter var blevet droppet.
»Det er ingen hemmelighed, at jeg gerne havde set, at vi kunne annullere de store fællesstatslige kontrakter med Atea, og at vi kunne se bort fra virksomheden, når vi udbyder nye opgaver«.
»Det anbefaler Kammeradvokaten imidlertid ikke efter nøje at have gennemgået vores kontrakter og Ateas meget omfattende redegørelse. Det tager jeg naturligvis til efterretning, lyder det fra ministeren.
ritzau
fortsæt med at læse



























