Lystsejler er død i ulykke med 30 ton tung kran

Lyt til artiklen

En kranvogn væltede mandag formiddag ned over en sejlbåd i Næstved, og en mand, der opholdt sig på båden, har mistet livet.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi mandag eftermiddag.

Ulykken indtraf på Bådebyggervej. En kran på cirka 30 ton skulle hejse båden op, men bremserne svigtede med den virkning, at kranen væltede ned på båden, hvori der befandt sig en mand.

Båden blev trykket ned under vand, oplyste politiet tidligere mandag.

Ved 14-tiden ankom en anden kran til stedet for at bjærge den væltede kran. Også dykkere var tilkaldt til Bådebyggervej. Mandag eftermiddag blev den afdøde fundet i vandet, oplyser politiet på Twitter.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her