Handel på nettet er blevet et hit hos de ældre

Lyt til artiklen

Flere og flere danskere handler på nettet, og de seneste år har også de ældre fået e-handlen ind under huden.

55 procent af de 60-74-årige har købt varer på nettet inden for de seneste tre måneder, hvilket er en tredobling på ti år. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

De ældre er dog fortsat den aldersgruppe, som mindst hyppigt bruger computeren eller mobilen, men forskellen i forhold til den yngre del af befolkningen er blevet mindre siden 2008.

De 16-19-årige er den aldersgruppe, der for alvor har taget e-handlen til sig, da 82 procent har købt på nettet inden for de seneste tre måneder.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her