Bilister, gående og cyklister efterlyses af politiet efter stenkast

Lyt til artiklen

Efter et stenkast mod en bil på Fynske Motorvej 28. august efterlyser politiet både bilister, cyklister og andre, der befandt sig på og ved en vejbro.

Blandt dem er føreren af en tuktuk-knallert, en mand med tatoveringer på armene, flere personer iført hættetrøjer og to varebiler.

Politiet bringer appellen, fordi man forsøger at kortlægge al færden på Ravnebjerggydens vejbro 28. august om aftenen.

Også folk, der gik på stier og markveje langs motorvejen den aften, håber politiet at få kontakt med.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her