Jordskælvet i Jylland dannede optakt til en rystende uge, hvor mange hjerter blev knust, og hvor der blev trampet godt rundt i ting, man måske ikke skulle have trådt i. Eller i hvert fald diskret have prøvet at fået af skoen, inden man gik ind i stuen.
De jyske rystelser søndag var godt nok kun til 3,4 på richterskalaen, hvilket cirka svarer til det bump, det giver i opvaskemaskinen, når man lukker lågen uden pænt at holde igen, men det fik alligevel weekendvagten på Dagbladet Holstebro-Struer i ’breaking’, skriver BT.




























