52-årig kvinde mister livet i brand ved Skive

Lyt til artiklen

En 52-årig kvinde mistede lørdag livet efter en brand i en lejlighed i Rødding ved Skive. De pårørende er underrettet.

Det oplyser vagtchef Carsten Henriksen fra Midt- og Vestjyllands Politi.

»Vi får anmeldelsen 09.14 i formiddag. Der er brand i en lejlighed, og en kvindelig beboer er formentlig omkommet på grund af branden«, siger han.

Der var ikke andre til stede i lejligheden, hvor kvinden boede alene.

Der har været brandteknikere på stedet, men de har lørdag først på aftenen endnu ikke fundet årsagen til branden.

Umiddelbart er der ingen tegn på, at branden skulle være påsat, fortæller Carsten Henriksen.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her