Om kun 12 år kan det være slut med at sælge benzin- og dieselbiler i Danmark. Til den tid skal en million biler, omtrent hver tredje på de danske veje, være elbiler eller hybridbiler.
Sådan lyder det ambitiøse mål, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) tirsdag satte sig i Folketingets åbningstale. Dermed fordoblede han det tal på 500.000 lav-emissionsbiler i 2030, som Mette Frederiksen (S) foreslog for et halvt år siden. Han overbød altså rivalen på et de store klimaspørgsmål: Transportsektoren står for en fjerdedel af det danske CO2-udslip.


























