Nordsjællands Politi undersøger fredag morgen et skyderi, der fandt sted på en adresse i Birkerød i de tidlige morgentimer.
Det bekræfter politiet fredag morgen på Twitter.
»Vi undersøger forhold på Bistrupvej i Birkerød. Der er afgivet skud, ingen er ramt«, skriver Nordsjællands Politi og tilføjer:
»Intet tyder på, at det er banderelateret«.
Politiet undersøger nu, om der kan være tale om et fejlslagent røveri i en bolig.
»Vi kan ikke gå i detaljer, men kan ikke afvise, at det er et forsøg på et hjemmerøveri. Det forsøger vi nu at få klarlagt«, oplyser den presseansvarlige hos Nordsjællands Politi.
Politiet modtog ifølge Ekstra Bladet anmeldelsen klokken 4.47 fredag morgen.
»Vi har kortvarigt haft afspærret et område på Bistrupvej i Birkerød i forbindelse med nogle politiundersøgelser«, sagde vagtchef Flemming Hansen til Ritzau tidligt fredag morgen.
Afspærringerne er blevet ophævet, tilføjer han.
Kort før klokken ni bekræfter, Nordsjællands Politi, at der kan være tale om et forsøg på hjemmerøveri.
ritzau



























